Foreningen [grupperepræsentant under stiftelse]
Foreningen [grupperepræsentant under stiftelse] er stiftet hos Leoni Advokater, med henblik på at få erstattet tab, som foreningens medlemmer har lidt ved, at have ladet Lauritz.com A/S bortauktionere medlemmerne ejendele til tredjemand, uden at have modtaget betaling fra Laurit.com A/S.
Alle, som i perioden fra og med den 14. juli 2022 til og med den 11. juli 2024, har ladet Lauritz.com A/S bortauktionere deres ejendele til tredjemand, uden at have modtaget betaling herfor, kan melde sig ind i foreningen.
Tidligere ledelse af Lauritz.com A/S erstatningsansvarlig
Leoni Advokaters eksperter inden for konkurs, ledelsesansvar og civilproces, Christopher Bering og Claus Pedersen, vurderer at den tidligere ledelse af Lauritz.com er erstatningsansvarlig over for foreningens medlemmerne, da den tidligere ledelse fortsatte driften af Lauritz.com efter indtræden af det såkaldte håbløshedstidspunkt i juni 2022. Den tidligere ledelse fortsætte med at modtage medlemmernes ejendele, bortauktionere disse, og uden at foretage udbetaling af auktionssum til foreningens medlemmerne, og forårsagede herved et tab for foreningens medlemmer.
Det enkelte medlems tab udgøres af den auktionssum som det pågældende medlem skulle have haft udbetalt af Lauritz.com som modydelse for at have indleveret sin ejendele til auktion, med tillæg af renter.
Leoni Advokaters eksperter vurderer at det vil være muligt, at kræve disse tab erstattet direkte af de tidligere ledelsesmedlemmer personligt.
Læs Leoni Advokaters vurdering af sagen her [link til Leonis vurdering af sagen]
Gruppesøgsmål mod tidligere ledelse
Foreningen [grupperepræsentant under stiftelse] har til hensigt at anlægge et gruppesøgsmål mod den tidligere ledelse af Lauritz.com A/S, for på vegne af foreningens medlemmer, at fremsætte krav om erstatning for tabene som medlemmerne har lidt.
Leoni Advokater vil føre retssagen for Foreningen [grupperepræsentant under stiftelse], og varetager desuden alt arbejde forbundet med gruppesøgsmålet.
Tilkendegiv din interesse - Gratis
Du har nu mulighed for at tilkendegive din interesse i at blive medlem af foreningen, med henblik på at få dit tab søgt dækket under gruppesøgsmålet.
Det er gratis og ganske uforpligtende at tilkendegive sin interesse i et senere medlemskab af foreningen og en eventuel deltagelse i gruppesøgsmålet. Du kan altså godt tilkendegive din interesse, uden efterfølgende at være forpligtet til at melde dig ind i foreningen eller deltage i gruppesøgsmålet.
Formålet med tilkendegivelsen er at give foreningen en mulighed for at vurdere grundlaget for gruppesøgsmålet, herunder blandt andet hvor mange tidligere kunder hos der har et krav, og hvor stort et samlet krav vil kunne være. Til brug herfor beder vi om en række oplysninger, når du registrerer din tilkendegivelse, ligesom vi beder om dine kontaktoplysninger og samtykke til at sende oplysninger om foreningen og gruppesøgsmålet på e-mail.
Du registrerer din tilkendegivelse ved udfylde formular og vedhæfte dokumentation her [link til registreringsformular]
Det videre forløb
Den næste fase bliver at åbne for tilmelding til foreningen.
Tilmelding vil ske mod et tilmeldingsgebyr, som vil blive fastsat på baggrund af antal medlemmer og kravenes samlede størrelse. Det er derfor ikke muligt at oplyse herom på nuværende tidspunkt.
For det betalte tilmeldingsgebyr, vil Leoni Advokater rejse dit krav som en del af gruppesøgsmålet mod den tidligere ledelse af Lauritz.com A/S, og føre retssagen på vegne af foreningen og alle dens medlemmer.
Vi vil løbende holde siden opdateret om det videre forløb, ligesom vi vil sende e-mails ud til de der har registreret deres tilkendegivelse.
Følg med
Følg også med på vores Facebook-side [link til Facebook-side]
Kontakt
Kommunikation om sagen med Leoni Advokater kan kun ske via e-mailadressen [GR navn]@leoniadvokater.dk. Grundet det store antal henvendelser er det dog ikke sikkert, at alle spørgsmål besvares.